Træning

Sådan kommer du i gang med at dyrke motion

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Motion er en af de bedste vaner vi kan have i livet. Det første skridt er at komme i gang med at træne. Det kan virke overvældende i begyndelsen, men hvis du først finder motivationen, så bliver det også sjovt at dyrke motion. Her er vores bedste råd til at komme i gang med at træne, hvis du ikke rigtigt ved, hvor du skal starte.

Find en sport eller disciplin du kan lide

Det er lettere at holde interessen for motion kørende, hvis du dyrker en sport eller disciplin, som du rent faktisk kan lide.

Måske har du altid været glad for at se fodbold, og i så fald ville det sikkert også være sjovt at spille fodbold selv. Der er klubber i hele landet, så det er sjældent et problem at komme i gang.

Det gode ved at bo i Danmark er at vi er meget sportsglade og at der derfor er forskellige sportsklubber over det hele. Udover fodbold er håndbold, badminton og nu også padel blevet ret populært. Og det er bare få eksempler.

Det kan også være, at du bare gerne vil træne i et center. Men igen handler det om at finde den rette disciplin, altså det rette fokuspunkt. Nogle kan godt lide styrketræning med frie vægte, andre er mere til maskiner – og nogle vil helst træne konditionen på løbebånd eller motionscykel.

I bund og grund skal du bare finde den disciplin, som du interesserer dig mest for. Det skader ikke at prøve nogle ting og derefter se hvordan det går. Du kan altid skifte sport eller begynde på et nyt fitnessprogram, hvis du ændrer mening senere eller bare får lyst til noget andet.

Skaf dig noget træningstøj og udstyr

Hvis du skal i gang med at dyrke motion inden længe, så skal du også have noget tøj og udstyr. Igen, det handler meget om, hvilken sport eller form for fitness du gerne vil gå til.

Men som udgangspunkt skal du have noget tøj. Det vil oftest dreje sig om en træningstrøje og et par shorts, tights eller træningsbukser. Sko skal du måske også have. Og så er der alle de små ting: Drikkedunk, nøglering, strømper, og så videre. En god sportstaske betaler sig også i længden, for du skal jo bringe dine ting med dig til fitnesscenteret eller sportsklubben.

Dyrk motion med andre

En god måde at bevare motivationen til at dyrke sport er ved at være sammen med andre om det. Det er så meget lettere at blive ved med at gå i fitness eller sportsklub, hvis du går sammen med en ven, veninde, familiemedlem, eller bare en bekendt. På den måde bliver første træning meget mere overkommelig, og samtidig kan man motivere hinanden.

Dog er der intet i vejen med at træne alene. Her kan man indimellem sætte mere fokus på træningen. Det er også muligt at få nye bekendtskaber i forbindelse med motion, især til holdsport og holdtræning.

For lige at konkludere har vi altså tre tips, når du skal starte med at dyrke motion: Find en sport du kan lide, skaf dig det rette tøj og udstyr, og hvis muligt så prøv at træne med en ven, så der også bliver gjort noget socialt ud af det. På den måde kan du forhåbentligt holde træningen kørende i lang tid og komme i fantastisk form.

Write A Comment